Olhão, Algarve, Portugal |
|
I det østlige Algarve, der har et mildt klima og sol året rundt, ligger byen Olhão, der er porten til naturparken Ria Formosa og dens uberørte strande. Selv om den kun ligger 15 kilometer fra lufthavnen i Faro, er dette det autentiske Algarve. Fredningen af området sikrer, at naturperlerne bevares, og at kun kvalitetsbyggerier, der tager hensyn til omgivelserne, tillades. Et af disse byggerier er Olhãos nye marina, der åbner det smukke område op for en helt ny type besøgende. Den føjer sig til havnefrontens eksisterende restauranter og barer, hvor man kan fordrive tiden med at betragte aktiviteterne i marinaen samt turisternes og de lokales færden. Marinaen ligger tæt på Olhãos maleriske historiske centrum, der er fuld af maurisk influeret arkitektur, hvilket vidner om Afrikas nærhed og indflydelse. En række behagelige esplanader gør det muligt at nyde den over en traditionel ret eller afslappende drink. Olhão er i høj grad også en fungerende havn. Faktisk er det den vigtigste fiskerihavn i Algarve, hvilket betyder, at man ikke alene kan nyde alt det bedste fra havet men også den store og livlige fiskerihavn samt markedet. Fra Olhão kan man komme til lagune-øerne og strandene Armona, Culatra og Farol med rutefærge, eller man kan hyre en fiskerbåd og tage på opdagelse blandt lagunens øer og strande. Økoturismen er veludviklet med guidede sejlture til revets øer, hvor man kan se på fugle, høre om fiskeriets historie eller bare nyde naturen. Man kan også tage på cykeltur eller sejle i kajak, pedalbåd eller en almindelig båd. Olhão er den ideelle base, hvorfra man kan udforske den uspolerede natur i Formosa-lagunen. |